Artikel i Q: Ferie uden for kernefamilien – min singlerejse med børn

For Søren da!!! Jeg har lige opdaget at denne artikel kom i magasinet Q for 3 uger siden! Og jeg ville jo gerne have reklameret lidt for den, for jeg synes den er blevet rigtig fin.

Men altså, det er ikke for sent, hvis man gerne vil læse den hele – april-magasinet er vist stadig i butikkerne et par dage endnu.

Og ellers lægger jeg muligvis hele artiklen på bloggen lidt senere 🙂

Her er et lille uddrag:

Første side

Singlerejse med børn – Hvem er det egentlig, der tager med på sådan en ferie? Er det i virkeligheden en scoretur med børnene som undskyldning, og hvad laver man? Alt det fandt jeg og mine to døtre ud af sidste sommer, da vi hoppede på en bus mod Frankrig sammen med 51 andre børn og voksne – og havde en af de bedste sommerferier nogensinde!

—-

Sidste sommer var jeg på… Jah altså sådan en øhm…. Jah altså sådan en, du ved… grupperejse…

Okay, nej – Jeg var på SINGLEREJSE MED BØRN.

Men jeg har ikke været helt ærlig, når folk var spurgt. For så ville de sikkert tænke “Ahaaa, så har du altså ingen kæreste og måske ingen venner eller familie. Eller bare et liv?”

Og jo det har jeg faktisk. Jeg har det hele. Men det er sådan set lige meget i denne sammenhæng, for faktum er at Singlerejser med børn er en hamrende god ide.

Og faktum er, at vi efterhånden er ret mange, der er skilte.

Og mon ikke også vi er mange, der har stået med et barn eller flere med store øjne og kæmpe forventninger til sommer-/vinter-/påske-/efterårs- og alle-de-enormt-manges-koleferier-der-er.

Og faktum er, at mange af os enlige forældre ikke har ret mange penge.

Og vi vil så gerne gøre det ekstra godt. For ind i mellem er vi lidt bange for, at det gør ondt på vores børn, at de er skilsmissebørn.

Og derfor er Singlerejser med børn en hamrende god ide.

Læs hele artiklen i sidste nye udgave af magasinet Q

Forside-q

SÅDAN KAN DU FØLGE BLOGGEN

Facebookgoogle_pluspinterest

← Previous post

Next post →

2 Comments

  1. Fed artikel Rikke, og god skrevet! Flot at få den i et af magasinerne, men du er sgi også sådan en talentfuld skribent!

    Jeg håber, at du deler resten af artiklen, for jeg kommer ikke lige på dansk grund til at købe magasinet. Og jeg elsker at læse om jeres eventyr. Det inspirerer os til at tænke anderledes og giver os lyst til at prøve nye ting! 🙂

    • Rikke Berg

      Tusind, tusind tak Steph, hvor er du sød, og hvor er jeg glad for at høre, at du kan bruge mine skriblerier 🙂 jeg lægger artiklen på bloggen i fuld længde i næste måned 🙂

Skriv et svar