Sidste påskeferie var ingen af vores tilsammen 4 børn hjemme, hele påsken. Så vi hoppede på toget mod Sverige, helt op til et sted, der hedder Storlien.

Det blev en påske jeg ALDRIG glemmer. Og her er bare 6 af grundene til det.

1. Den her nedtur!

… Som var den vildeste optur! Vi havde gået i 6 timer uden andet end småpauser, og pludselig var vi heroppe. I himmelen!

Da vi kørte ned i uberørt puddersne, var der ikke en lyd at høre, og man kunne ikke se, hvor bjerget endte for bare hvidt. Det er det nærmeste, vi nogensinde kommer på at flyve på skyerne.

IMG_5896.JPG

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 15.28.50

2. De her grineflip!
Det er bare sjovt at vælte i sneen. Og at vælte i 2 meter høje snedriver er endnu sjovere. Og at se sin kæreste vælte i 2 meter høje snedriver er hysterisk morsomt. Vi væltede i kæmpesnedriver, kørte ind i markeringskryds, og Casper knækkede endda sine ens skistav i et fald og måtte stave sig mange kilometer hjem med en markeringspæl i stedet. Det var PIV-morsomt!

IMG_5895.JPG

3. Kaffepauserne!

Verdens bedste kaffepauser er på den her måde 🙂

IMG_5715-0.JPG

IMG_5578.JPG

4. De her langrends-stepsko!
Mine 80’er stepsko! Det her sæt langrendssko (dem til venstre…) købte jeg brugt for et par hundrede kroner af et ældre ægtepar. Bortset fra at skoene er hhv. en str 38 og 39 (WTF??) så holdt det. Ingen grund til at købe sig fattig i udstyr. Særligt ikke når man kan være så stilfuld!

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 15.29.06

5. Den her impulsive lejrplads

En dag uden et mål. Vi udforskede området og besluttede at holde hvil over et lille bål. Bål holder aldrig op med at være det hyggeligste i verden.

IMG_5653.JPG

IMG_5639.JPG

6. De her gys!

Casper lovede mig, der ikke var bjørne! Og så er jeg ved at køre ind i det her…

IMG_5811.JPG

Facebookgoogle_pluspinterest