EN BLODMÅNENAT (Nogle gange skal man skide på sengetider)

Blodmåne1 Blodmåne2 Blodmåne3

“Pascaline, klokken er 4.00. Månen er ved at blive rød!”, hvisker jeg til min nærmest bevidstløse 10-årig.

Det er natten til mandag, og der venter en lang skoledag forude om bare 4 timer. Men jeg har lovet Pascaline at vække hende. Månen er ved at forvandle sig.

Til min forundring skal jeg kun kalde 2 gange, så springer hun ud af sengen og ud til stjernekikkerten, som vi satte op på altanen i går aftes.

Der er helt mørkt i stuen, og vi tusser rundt og hvisker for ikke at vække Isabel. Og måske også bare fordi, det hele er sådan lidt hviske-agtigt.

Vi indstiller kikkerten og fanger superfuldmånen, der bliver mere og mere rød.

Pascaline er en lille astronomi-galning. Hun kan kigge op på en nattehimmel og udpege stjernebilleder, jeg ikke anede eksisterede, og hvis jeg er i tvivl om planeternes rækkefølge i solsystemet (hvilket jer er pr. definition), er hun den, jeg spørger. Så en nat med supermåne OG blodmåne er slet ikke til debat. Selvfølgelig skal vi opleve det.

Nu kan Pascaline ikke lade være med at vække sin lillesøster. Hun må se det her. Min 7-årig er også forbavsende hurtigt på benene, og slingrer søvndrukken hen til vinduet for at se den nu meget røde måne. Hun smiler skævt, og trisser ind i sin seng igen, men først ruller hun gardinet op og lægger hovedet i fodenden, så hun kan se på månen, mens hun falder i søvn igen.

Kl. 4.40 er vi måne-mætte og går i seng. Vi kan lige nå et par timer, inden vækkeuret ringer.

Når pigerne bliver større, tror jeg ikke, at de husker alle de nætter, hvor jeg samvittighedsfuldt sørgede for, at de fik deres 9 timers søvn. Men denne nat, tror jeg de vil huske i meget lang tid.

Vores Blodmånenat.

Facebookgoogle_pluspinterest

← Previous post

Next post →

2 Comments

  1. Nårh, hvor sødt. Det tror jeg, at du har helt ret i!

Skriv et svar