I fredags udkom BOGEN jo. Vores baby, der har været undervejs de sidste to år. Det er lidt vildt. Den har bare været hemmelig mellem os og vores redaktør så længe. Og nu er den pludselig ude, hvor alle kan læse den. Vi har også først selv fået den sådan rigtig på tryk for en uge siden.

Og så  da jeg sad der og bladrede den igennem for gud-ved-hvilken-gang kom jeg pludselig til at tænke på – hvilken tur har børnene mon givet flest point?

Det havde jeg slet ikke tjekket.

I “Tag ud med dine børn”, har vores fire børn givet tissemyrerpoint til alle de 20 ture, vi skriver om.

Det var Pascaline der fandt på, at det skulle være tissemyrerpoint. Og den greb vores grafiker Ole, der har lavet meget livagtige tissemyrer rundt omkring i bogen. Så livagtige at både Bjørg og Pascaline næsten kastede bogen fra sig, første gang de så den, da de troede det var rigtigt myrer, der kravlede rundt på siderne 🙂

Børnene fortæller også i bogen, hvorfor de har givet det antal point, de har. Hvad de synes var fedt eller knap så fedt. Det har været virkelig lærerigt at høre deres kommentarer. Jeg tror godt, man kunne lære mere generelt om sine børn ved at bruge lidt tid på at evaluere oplevelser med dem.

Nåmen – én tur stak helt af.

En tur fik fuldt hus af tissemyrer af ALLE fire børn. Lige fra den 6-årige til den 12-årige.

Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvilken! Men jeg vil godt give 3 mulige. Tror du det var:

  1. Sov en nat i shelter
  2. Lav en diamantmine af is
  3. Find klamme ting  naturen

Jeg er spændt på at høre dit gæt!

“Tag ud med dine børn – 20 sjove ture i naturen året rundt” er udgivet af forlaget Turbine og kan købes her

Tag ud med dine børn

Facebookgoogle_pluspinterest