Hele artiklen: “Schyyyyy – jeg var på singlerejse med børn”

Jeg lovede i indlægget Artikel i Q: ferie uden for kernefamilien – min singlerejse med børn, at jeg ville poste hele artiklen fra Q på et tidspunkt.

Så her kommer hele baduljen – god fornøjelse 🙂

SCHYYYYY – JEG VAR PÅ SINGLEREJSE MED BØRN

Sidste sommer var jeg på… Jah altså sådan en øhm…. Jah altså sådan en, du ved… grupperejse…

Okay, nej – Jeg var på SINGLEREJSE MED BØRN.

Men jeg har ikke været helt ærlig, når folk var spurgt. For så ville de sikkert tænke “Ahaaa, så har du altså ingen kæreste og måske ingen venner eller familie. Eller bare et liv?”

Og jo det har jeg faktisk. Jeg har det hele. Men det er sådan set lige meget i denne sammenhæng, for faktum er, at Singlerejser med børn er en hamrende god ide.

Valloirecollage

Og faktum er, at vi efterhånden er ret mange, der er skilte.

Og mon ikke også vi er mange, der har stået med et barn eller flere med store øjne og kæmpe forventninger til sommer-/vinter-/påske-/efterårs- og alle-de-enormt-manghe-skoleferier-der-er.

Og faktum er, at mange af os enlige forældre ikke har ret mange penge.

Og vi vil så gerne gøre det ekstra godt. For ind i mellem er vi lidt bange for, at det gør ondt på vores børn, at de er skilsmissebørn.

Og derfor er Singlerejser med børn en hamrende god ide.

Men altså det navn… det lyder lidt som en scoretur med børnene som undskyldning.

Og det kan da også sagtens være en del af det.

Men det kan også være et sted at møde nye venner.

Et sted at dele din historie. For alle os, der er blevet skilt, har en historie, som bare er rarest at dele med nogen, der har prøvet det selv.

For vi skred ikke ”bare”. Eller vi er stadig ikke hele efter at være blevet forladt. Men det er svært rigtigt at forstå, med mindre man har været der selv.

Mange grunde til at tage på singlerejse med børn

I sommer fandt jeg ud af, at vi tager på Singlerejse med børn af mange forskellige grunde. Hver og en på min rejse havde sin egen historie.

Jeg selv tog afsted med mine to døtre, en veninde og hendes søn på Singlerejse med børn til Valloire i Frankrig.

Vi var 54 børn og voksne, der tog afsted i bus til Valloire. Af de voksne var 4 fædre – og resten mødre. Den fordeling kommer jeg lige tilbage til.

Nogle var med for det sociale fællesskab både på turene om dagen og over et glas rødvin om aftenen.

Nogle var helt klart også med, fordi det jo kunne være, man mødte en sød kæreste (altså bare sådan helt sekundært, naturligvis…)

Nogle var med, fordi manden derhjemme dyrkede sport med den store, og så kunne mor og lillesøster hygge med andre voksne og børn.

Nogle var med, fordi det var en forholdsvis billig rejse.

Og Jeg tror, alle var med for at give deres børn sjove oplevelser med en masse andre børn.

Ridetur2FOTO: Selvfølgelig fandt familien Hestegal også en mulighed for at komme ud at ride! Vi red i bjergene på det, der er skipister om vinteren.

Børnene havde en fest for livet

Og det skal jeg love for, de fik.

Der var total lejrskolestemning, med unger der løb op og ned mellem etagerne på det lille bjerghotel, som vi havde helt for os selv. De hyggede på værelserne, hvinede og tæskede hinanden i minecraft, når de havde vandret benene trætte i bjergene eller lavede disko om aftenen.

Og hvorfor var jeg så med?
Jeg er ikke single. Jeg har verdens dejligste kæreste.

Men han er ikke faren til mine børn. Og han har selv to børn, som jeg ikke er moren til.

Så i praksis skal 3 forskellige familiekonstellationer lige signe af på ferieplanerne, inden vi kan sige go – vores egne to kalendre og vores fire børns anden forælderhalvdel.

Så selv om jeg helst ville holde hver en bid af min ferie sammen med min kæreste og vores samlede børneflok, så er logistikken ikke altid med os.

I sommers lykkedes det os at få to uger sammen alle seks. Men den sidste uge af min sommerferie var det altså kun mig og mine to piger.

Oplevelserne starter på busturen

Det var i busturen mod Valloire, det første spæde fællesskab startede. Børnene fandt hurtigt hinanden på kryds og tværs, spottede hvem der havde samme alder som dem selv, byttede pladser, delte slik, spillede spil og skabte de første spæde venskabsbånd.

Det var en bustur på 24 timer, og vi havde faktisk overvejet at droppe den og tage flyet.

Men det vil jeg ikke anbefale. I de 24 timer blev meget af fællesskabet for resten af turen grundlagt.

Også os voksne fik set hinanden an. Vi fik snakket med vores sidemand/dame, luret, hvem der havde børn på vores egne børns alder, og forventningsafstemt hvad vi ville have ud af turen.

Efter et døgns kørsel ankom vi lidt småkrøllede til vores hotel i den lille bjergby Valloire. Skiparadis om vinteren og vandrerparadis om sommeren. Hotellets søde danske personale, der var på stedet hele sommeren, stod klar til at tage i mod os, vi fik vores værelser, ungerne fløj begejstrede rundt, og vi fik en hurtig brief om mulighederne i området.

Til enkeltes ærgrelse var byens eneste pool i stykker. Men vi var ligeglade, for vi var ikke taget til en fransk bjergby, for at bade i pool.

Noget helt andet end poolferie

Sommerferie i Valloire er ikke en varm-trope-strand-og-pool-agtig ferie, og i den uge vi var der, var der både regn og endda minusgrader på toppen af bjerget en dag! I sommerferien!

Alligevel taler mine piger stadig jævnligt om Valloire og spørger tit, hvornår vi skal tilbage til den lille by.

De fik ingen poolferie – men de fik en ferie fuld af overraskende oplevelser og samvær.

Hotellet, vi boede på, var vores. Kun vores. Der gik ikke længe, før alle børnene fandt ud af, hvor hinanden boede og løb rundt, bankede på hos hinanden, lavede fester, spillede sammen. Vi holdt øje med hinandens børn, og om aftenen, når alle var hjemme, så vi ikke meget til de største. De havde en FEST.

Nye venskaber blev formet, og små forelskelser blandt de ældste opstod.

Maddage skabte fællesskab

Alle børn og voksne havde nogle ansvarsområder på ferien. Denne ordning holdt prisen nede, og så var det ret hyggeligt og en måde at blive rystet sammen på.

Vi havde alle en maddag, hvor vi stod for alle måltider til hele gruppen. Både store og små børn var stolte over at lave mad til så mange, prøve kræfter med KÆMPE gryder i et rigtigt industrikøkken, at ringe med klokken til spisning og bryde grænser, når maden skulle præsenteres for alle.

Vi havde også alle sammen et område på hotellet, vi skulle holde rent. Og den sidste dag skulle vi i fællesskab gøre rent efter os.

Alt mad, der ikke blev spist, blev sat i køleskabet, og så kunne alle smøre madpakker og snacke i løbet af dagen. Noget der bestemt også var med til at holde prisen nede. Og dejligt fleksibelt at have en madpakke med på tur, så man ikke skulle finde cafeer og vente på mad, når man var sulten NUUUU, men bare kunne sætte sig et hyggeligt sted med de vildeste bjerge som baggrund og holde skovtur.

MyretueFOTO: Børnene udforsker en kæmpemyretue på en vandrertur i bjergene. Vi havde al tid i verden og den mest åndenøds-skabende natur og de elskede det.

Og hvad lavede vi så?
Vi red på heste. Små ponyturer i området til de små, længere bjergture til de modige.

Vi vandrede i bjergene. Vi tog skiliften op og vandrede i den mest fantastiske natur. Vi så vilde orkideer, murmeldyr, bjergtoppe med sne, kæmpe myretuer, vi lavede vores egne vandrerstave og spiste madpakker og drak vand direkte fra bækkene.

Vi drak varm kakao på toppen og beundrede udsigten over bjergene.

Vi gik op til det smukke vandfald ikke langt fra byen, hvor vi soppede, badede og fandt sten.

Vi købte slangebøsser, og øvede i at skyde langt.

Vi brugte en hel dag på byens go-High-bane, hvor vi, spændt fast i seler, overskred alle vores grænser – både voksne og børn – og bevægede os rundt i trætoppene mange meter over jorden.

Nogle lavede ting for sig selv ind i mellem, nogle fandt altid sammen med andre, nogle sov længe, nogen stod tidligt op – men udgangspunktet var fællesskabet, og det var alle indstillet på. Så ville man gerne lave noget sammen med nogen, så var alle muligheder der.

Farvel og kærlighed

Den sidste aften var der afskedsmiddag, og det var næsten vemodigt at sige farvel til de børn og voksne vi havde hygget os så meget med, og delt vores historier med. Børnene skulle sige farvel til nye venner og enkelte til den (første?) forelskelse.

Også blandt de voksne tror jeg, der var opstået enkelte amoriner i luften. Og det til trods for de hårde odds 4 mænd til et hav af kvinder. Ikke nogen dårlig fordeling til mændene dog – lad det være et tip D´herrer!

Hvorfor fordelingen var sådan, var der forskellige meninger om. Nogle af mændene selv mente, at fædre er bange for at udstille sig selv som forældre. Bange for at de andre skulle tro, de ikke kunne magte deres børn, eller skulle se dem have en konflikt, de ikke kunne håndtere.

Andre mente, at det simpelthen var for socialt for mænd.

Herfra kan jeg kun sige til alle enlige fædre derude – kom afsted! De fire mænd på vores tur havde det som blommen i et æg i verdens største hønsegård!

LÆS OGSÅ: Vi sov en (helt almindelig) nat i skoven

GåturFOTO: Juhuuuuu, sol og sne på toppene, åbne vidder, vilde murmeldyr, vores egne hjemmelavede vandrerstave, madpakker og vand fra floden – det bliver simpelthen ikke bedre.

SÅDAN KAN DU FØLGE BLOGGEN

  • E-mail: Få en e-mail, hver gang et nyt blogindæg bliver postet. Tilmeld dig øverst på siden til højre.
  • Facebook: Følg bloggen via Facebook her
  • Bloglovin: På Bloglovin.com kan du følge en masse spændende blogs, og få en samlet mail, når der er er nye indlæg, hos dem du følger. Du finder Et helt ualmindeligt liv på Bloglovin her
  • Instagram. Elsker du billeder, så er det måske Instagram, du følger mest med på. Find Et helt ualmindeligt liv på Instagram her.
Facebookgoogle_pluspinterest

← Previous post

Next post →

2 Comments

  1. Tak for den rapport, det lyder som en sjov ferie. Hvor gamle var børnene typisk – mine er 13 og 15 og kan måske komme til at kede sig, hvis alle andre børn er yngre.
    kh. Morten

    • Rikke Berg

      Hej Morten
      Beklager, det sene svar. Siden har været forsøgt hacket og så bliver adgangen låst. Det var overvejende børn fra helt små til måske 11-12 år, og så var der en lille flok teenagere, som til gengæld havde en fest sammen 🙂

Skriv et svar