Follow my blog with Bloglovin
Jeg er ikke så skide glad for tegnsætning i sms’er eller mails.

Faktisk vil jeg helst undvære. Ikke engang et almindeligt punktum er nødvendigt, når man skriver sms til mig.

Jeg synes nemlig, at de små tegn nærmest er en besked i sig selv. Men den er jo ikke direkte. Jeg kan kun tolke. Og det kan virkelig bringe noget ekstra til beskeden…

Indtil fornyligt troede jeg bare det var mig, der havde et anstrengt forhold til tegnsætning i sms’er og mails.

Men så tog jeg Dorthe Lytjes blogkursus, og pludselig dukkede denne her op:

SMS kodeks

Jamen det er jo PRÆCIS sådan jeg læser tegnsætning i sms’er!

Ingen tegnsætning = ALT ER GODT

? = Du giver virkelig ingen mening

prik, prik, prik = Du er underlig / jeg mener ikke rigtigt, hvad jeg siger / *SUSPENCE* (De tre prikker er faktisk den værste form for tegnsætning, og jo flere prikker jo værre…………)

Punktum = Jeg er sur.

Nu ved I i hvert fald, hvilke underlæggende beskeder nogen (jeg) får ud af jeres tegnsætning.

Så drop bare de tegn. Det er også meget nemmere.

Facebookgoogle_pluspinterest