Nogen gange skal man sgu sige op

Ja. Nogen gange er det HELT rigtigt at sige op. Synes jeg.

For mig er det i dag et fokus, at være et helt sundt menneske, hver dag.

Ikke mindst de 8 timer hver dag, jeg er på arbejde. For hvordan, jeg har det på arbejdet, smitter af på hele resten af mit liv.

Men der er ingen, der har sagt, at det skulle være nemt, og jeg arbejder hver dag hårdt på at have en 360 graders god følelse i maven med hele mit liv.

Det er efterhånden 5 år siden, jeg sagde nej tak, til et virkelig dårligt arbejdsmiljø. Jeg sagde godt og grundigt op. Og nogen ville nok sige, at jeg smækkede med døren. Fordi – ja fordi det gjorde jeg.

Jeg smækkede højt og tydeligt med døren, fordi jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne stå inde for at arbejde i den kultur igen. Og fordi jeg mildest talt var rasende. Rasende og ked af det over at opleve på tæt hold at blive manipuleret med og mobbet. For det føler jeg, vi blev, mig og mine kollegaer. Nogen værre end andre.

Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene mere, og jeg kunne ikke stå inde for min arbejdsplads.

Og netop det at tage beslutningen om at sige op -uden at have noget andet job i baghånden, blev jeg i sidste uge interviewet om til Radio 24-7. På en knasende mobilforbindelse fra et larmende tog på vej op i de svenske fjelde. Jeg tror det gik ok, men jeg er netop kommet tilbage til civilisationen, så jeg aner det faktisk ikke.

Jeg fortæller også, om de tanker jeg gjorde mig i artiklen her: Tag springet og sig op uden et job på hånden, hvor min gode gamle tekstforfatterkollega Helene Bonne har bedt mig fortælle min historie.

En lidt grænseoverskridende historie at fortælle for mig, for det var ikke let, og det er heller ikke altid velset at sige op. Men hvis nogen, kan have glæde af historien, giver jeg den meget gerne videre, for jeg ved hvor svær en situation det er, og derfor sagde jeg også ja til disse interviews.

Fordi livet er for kort til, at et job bare er nogle timer hver dag, som skal overståes. Synes jeg.

 

SÅDAN KAN DU FØLGE BLOGGEN

Facebookgoogle_pluspinterest

← Previous post

Next post →

2 Comments

  1. Modige spring du har taget. En god mavefornemmelse tager man aldrig fejl af – hvis man altså kan mærke den.

    • Rikke Berg

      Tak Stationsforstander 🙂 Og jeg er helt enig, ikke mindst i at first step er at lære at mærke sin mavefornemmelse. Ikke så nemt som det lyder. Bedste hilsner Rikke

Skriv et svar