“Vi går ikke på toilettet” – 6 sjove facts om vores ture i de norske fjelde

Da Casper tog mig med på min første fjeldtur til Norge, anede jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle bruge det til. Altså fjeldet.

Okay, så er man der. Og hvad så?

Det er svært at beskrive, hvad der sker på fjeldet, for det er faktisk lidt magisk, synes jeg. Jeg mærkede selv magien på min første tur. Turen gik til det breathtaking Dovrefjell, med vilde moskusokser og et lys, jeg aldrig har set lignende. For de der endnu har fjellmagi til gode vil jeg prøve at forklare. En anden gang.

For der er først nogle ret sjove fun facts ved vores vandreture i fjeldet, som jeg et stykke tid har tænkt på, jeg ville skrive om, når jeg fik tid. Det får jeg aldrig lige for tiden, så nu blev det nu.

Snohetta12FOTO: Kaffepause på det smukke Dovrefjelldet ængstlige blik skyldes de vilde moskusokser, der galoperede ned af bjergryggene i kæmpeflokke lige i nærheden!

6 sjove (og lidt beskidte) facts om vores fjeldture

Måske er det bare mig, der synes de her 6 ting er lidt sjove, jeg har jo heller ikke så mange fjeldture i rygsækken endnu, så det hele er meget fascinerende for mig – i så fald bær over med mig! Men here goes:

1. Vi går ikke i bad på fjeldet. Nope, ingen bad i flere dage. Vi overnatter oftest i selvbetjente hytter langt inde i naturparkerne, og der er ikke det, der ligner bad. Klatvask som det vildeste. Jeg har altid vådservietter med mig på tur!

Rondane-efterår-sammenklipFOTO: På denne her VILDE tur til Rondane i Norge var der fx ikke noget bad i mange dage. Men det var forpustende smukt – som at komme til en anden planet.

2. Vi skifter ikke tøj på fjeldet. Faktisk skifter vi stort set ikke tøj i helt op til en uge (Kun underbukser. Trods alt. Måske.) Vi skal jo bære alt selv, og det er iøvrigt ofte hamrende koldt, så der skal være en god grund til at smide de varme uldunderbukser!

Rondane sep teltFOTO: Der er så hyggeligt i det lille telt langt, langt ude på fjeldet, men der er koldt uden for soveposen i september, hvor billedet er fra, så der skal være en virkelig god grund til at begynde at skifte tøj. Rondane, Norge.

3. Vi går ikke på toilettet på fjeldet. Altså ikke i bogstavelig forstand, for vi skal selvfølgelig besørge, som det så fint kan hedde. Men Toiletbesøg er noget der overvejes og planlægges nøje, for det er enten i det fri eller på et muldtoilet som er et hul i en træboks i et skur udenfor. Så man har IKKE lyst til at skulle op og tisse om natten.

Rondane CasperFOTO: Da vi stod her, skulle jeg fx ret meget på toilettet… Og ikke det der ligner en busk i nærheden… Rondane, Norge.

4. Vi skal selv skaffe vand på fjeldet. Det er der ikke så meget sjovt ved, men det er faktisk ret fascinerende, at der pludselig ikke bare er en vandhane, Så vand bliver en fantastisk ressource. Der er noget helt fantastisk ved at hente vand i en lille bæk, eller smelte sne på brændeovnen i hytten.

Henter sne i spandeFOTO: Casper har hentet sne til kaffen! 2 spande svinder faktisk til ret lidt vand, men der kan blive lidt til opvasken også. Rondane, Norge.

5. Vi spiser sygt meget chokolade på fjeldet. Vi har flere kilo chokolade med på fjeldet. Så meget kan vi ikke spise, tænker jeg hver gang vi pakker. Men det kan vi. Det giver hurtigt energi, når vi vandrer langt og så kan man give sig selv en lille præmie, når man er træt.

IMG_5653.JPGFOTO: Bål, kaffe og chokoladepause. Igen. Det er så hyggeligt, og hygge er noget, vi tager os rigtig god tid til på fjeldet. Storlien, Sverige.

6. Vi sover virkelig meget på fjeldet. Vi sover gerne 10-12 timer i døgnet på fjeldet. Det er fantastisk! Efter nogle dage med så meget søvn, begynder man nærmest at få ninja-energi. Der er som regel ikke elektrisk lys, og da jeg indtil nu oftest har været afsted i vinterhalvåret, går solen tidligt ned. Og hvad er så mere nærliggende end at hoppe i den dejlige sovepose?

IMG_5852.JPGFOTO: Se lige hvor friske vi ser ud! Og det efter mange timer nonstop på langrend op ad bjerget Snashøgen – meeeen vi havde også fået vores 12 timers søvn forinden. Storlien, Sverige.

 

MÅSKE VIL DU OGSÅ LÆSE: Den nat mørket fik mig – og jeg så lyset

SÅDAN KAN DU FØLGE BLOGGEN

  • E-mail: Få en e-mail, hver gang et nyt blogindæg bliver postet. Tilmeld dig øverst på siden til højre.
  • Facebook: Følg bloggen via Facebook her
  • Instagram. Find Et helt ualmindeligt liv på Instagram her.
  • Bloglovin: På Bloglovin.com kan du følge en masse spændende blogs, og få en samlet mail, når der er er nye indlæg, hos dem du følger. Du finder Et helt ualmindeligt liv på Bloglovin her
Facebookgoogle_pluspinterest

← Previous post

Next post →

4 Comments

  1. Rikke, hold nu k*ft, jeg er så vild med dine beretninger! Man føler bare, at man er med dig derude på fjeldet, eller at man i hvert fald bare er nødt til at prøve det selv! SÅ inspirerende!!!

    • Rikke Berg

      Ej altså, 1000 tak for de søde ord, Stephanie! Det løfter da lige humøret et par hak op! 🙂

  2. Jeg hader at gå ind på denne blog.. Jeg bliver så sindsyg (positiv) misundelig.
    Jeres ture ser så fede ud!
    – I ligner også nogle der nyder det 🙂

    • Rikke Berg

      Ha ha 🙂 Misundelig på den gode måde lyder ikke skidt. Tusind tak, Jacob, og jeg håber du vil blive ved med at komme fordi, delv om du hader det… 😉

Skriv et svar